1920'erne var starten på det samfund vi har i dag. Et forbrugssamfund. Man havde pludselig mulighed for at købe køleskabe og automobiler, for man kunne pludselig bare låne pengene i banken. Det betød også at mange købte aktier for lånte penge.
Noget man skal huske om krakket er at der kun var 3% af befolkningen der havde investeret i aktier, så det var ret få der blev direkte påvirket af krakket.
Hvede
Hvede er en kornsort, men hvede var (og er) også en vigtig handelsvare.
Hvede var også det der endte med at vælte hele verdensøkonomien. Men hvordan? Det er egentlig ganske simpelt.
1920'erne var en god tid. Den Store Krig (første verdenskrig) var slut, Tyskland havde påtaget sig skylden, og alt gik faktisk kun fremad i det meste af verden. Lige indtil den dag det ikke længere kunne blive ved.
Der blev investeret i aktier for lånte penge, og kurserne steg voldsomt. Alle gik i den tro at det hele var fantastisk og at det jo nok blev ved, men så kom det skæbnesvangre år 1929. USA's hvedeproduktion var meget høj og mange tvivlede på at prisen på hvede kunne forblive højt. Derfor solgte de i panik ud af hvedeaktien, hvilket fik hvedeaktien til at styrtdykke i værdi og i samme ombæring trække hele aktiemarkedet med sig i graven.
Op til krakket
USA's bruttonationalprodukt voksede med hele 42% i perioden 1920-1929. Samtidig var Europa ved at genopbygge sig selv efter første verdenskrig.
Aktiemarkedet gik kun opad fra cirka midten af 1920'erne og mange blev fristede til at købe aktier for penge de faktisk ikke havde. Det blev muligt takket være marginforretninger, hvor investorer kunne købe aktier ved at betal 10% af aktiernes værdi og betale resten med gevinsten på aktiernes kursstigning. Problemet lå så i at det jo kun kunne lade sig gøre så længe aktierne steg og det gjorde de frem mod 1929. I 1928 steg de 30 største industriaktier med over 50%
Den amerikanske centralbank blev bekymret og derfor hævede den renten i 1928 og 1929 i håb om at det kunne bremse børsspekulationsbølgen. Rentestigningerne fik dog en negativ effekt på håndværkssektoren. Rentestigningerne ramte også de mange der havde lånt penge i banken. Folk mistede købelysten til blandt andet biler og derfor måtte bilindustrien skære ned på produktionen. Samtidig led landbruget af at være blevet effektiviseret af industrialiseringens maskiner. Det lyder voldsomt at sige at de led af det, men effektiviseringen skabte en overproduktion som fik prisen på blandt andet hvede til at falde markant.
Nervøsiteten starter
I foråret 1929 opstod der en del nervøsitet i aktiemarkedet og det førte til en del nedture og derefter opture. Aktiemarkedet fortsatte dog generelt op og nåede toppen i september 1929.
Den 24. oktober faldt Dow Jones indekset med 11 procentpoint, men det blev rettet op af massive støtteopkøb fra de største banker så faldet kun blev på 2 procentpoint.
Om mandagen og tirsdagen (Black monday og Black tuesday) faldt markedet igen hhv. 13,5 og 11,7 procent og denne gang kunne det ikke rettes op. Investorerne var i panik.
Nedgangen fortsatte
De mange investeringer for lånte penge gjorde det hele værre. Børsmæglerne opfordrede deres kunder til at indsætte flere penge på marginkontoerne og der blev solgt aktier i massevis for at skaffe penge til det, men aktierne blev solgt til meget lave kurser, end de var købt til. En ond spiral.
Man nåede først bunden af aktiemarkedet i juni 1932 da Dow Jones indekset var faldet hele 89,2% fra da det var på toppen i september 1929.
Den store depression
Wall Street krakkede og ledte til det der har fået navnet 'Den store depression'. Efterfølgende har man dog påvist at det ikke var krakkets skyld, for ret mange aktier steg faktisk i løbet af 1930.
Depressionen skyldtes et sammenfald af mange andre ting, som aktiekrakket blot var med til at gøre værre end det egentlig behøvede.
USA's industriproduktion faldt med 47% fra 1929 til 1933.
USA's Bruttonationalprodukt faldt med 30%
Ledigheden steg til over 20%
En femtedel af bankerne måtte dreje nøglen om.
Bankkrisen
Som sagt blev mange lån ikke tilbagebetalt, og situationen blev forværret af at mange mennesker ville hæve deres indskud i bankerne. Det kunne bankerne ikke imødekomme, da de havde lånt langt flere penge ud end de havde i indskud.
Bankkrisen er derfor en vigtig forklaring på at det ikke udelukkende var krakket der var årsagen til depressionen.
Ikke blot mistede mange mennesker både job og opsparinger i de krakkede banker. Det blev vanskeligere at låne penge og det skabte stor uvished om fremtiden. Forbrugerne holdt på deres penge og investeringerne styrtdykkede. Faldende lønninger og faldende priser på alting gjorde også særligt ondt på de folk der var endt med meget gæld, da størrelsen af gælden jo var uændret.
Den store depression fik globale konsekvenser og strakte sig et godt stykke ind i 1930'erne.
Den almene amerikaner
De brølende 1920'ere endte med et børs-krak og et mareridt tager lige så stille sin begyndelse. På hårdeste vis mærker amerikanerne konsekvenserne af den nyopståede økonomiske krise. Arbejdsløsheden er enorm, utallige mister hus og hjem og en gangster åbner et suppekøkken
Arbejdsløse amerikanere ventede ofte forventningsfuldt på at få adgang til Al Capones suppekøkken. Da depressionen ramte USA i 1929-1939 blev de almindelige menneskers pengepung lige så tomme som deres maver. Al Capones suppekøkkener serverede dagligt tre portioner varm mad til cirka 2.200 chicargoganere
Tyskland blev ramt ekstra hårdt
I slutningen af 1920'erne var Tyskland økonomisk afhængig af amerikanske lån gennem ordninger som blandt andet Dawes-planen, der havde stabiliseret den tyske økonomi efter hyperinflationen i starten af 1920'erne. Da krakket ramte tra de amerikanske banker lånet tilbage, nye lån stoppede næsten helt og tysk økonomi mistede pludselig sin finansielle livline.
Det førte til massiv arbejdsløshed som gik fra mellem 1-2 mio. til over 6 mio. på blot få år. Der udbrød en social krise, for fattigdommen steg voldsomt. Der var politisk ustabilitet, for der var pludselig ikke længere tillid til Weimarrepublikkens demokrati og mange søgte de mere ekstreme løsninger. Det førte til fremgang for nazisterne. Adolf Hitler og NSDAP udnyttede krisen ved at love arbejde, stabilitet og national genoprejsning. Deres vælgeropbakning steg dramatisk i begyndelsen af 1930'erne og det endte fatalt.
Hvordan ændrede det hverdagen?
I Tyskland var der en stor ændring. Før krakket var 1920'ernes Tyskland præget af kultur, natteliv og optimisme. Efter krakket var der mindre luksus, færre penge til underholdning, flere politiske konflikter i gaderne og en mere dyster og usikker stemning.
Kort sagt så var Wall Street-krakket ikke blot en amerikansk finanskrise, men en global chokbølge. For Tyskland blev det en afgørende faktor i overgangen fra relativ stabilitet til økonomisk kollaps og politisk radikalisering, som til sidst banede vejen for nazisternes magtovertagelse
Og hvad så?
Er du nysgerrig på at forstå det lidt bedre uden at skulle forholde dig til de mere besværlige detaljer? Så synes jeg du skal tage at læse mine bøger i Margaret-serien som netop omhandler denne tidsperiode. Bøgerne kan købes via links her på hjemmesiden (under fanen "Mine bøger") eller søg på google :) God læselys - forhåbentligt
Opret din egen hjemmeside med Webador